Brand

Nuura

Danske Sofie Refer grundlagde sammen med Nadia Lassen og Peter Østerberg lampe-brandet Nuura tilbage i 2017. De har allerede i dag stor succes og er en del af indretningen i mange hjem.

Nuura har en helt særlig betydning. Nemlig lys og ære, hvilket passer perfekt ind i Nuuras ønske om, hvordan de perfekte lamper skal være. De går efter at skabe æstetisk belysning, som reflekterer og afspejler den glæde, som er at finde i den nordiske natur.

Naturen og det nordiske lys er en stor inspirationskilde hos Nuura og vægter stor betydning. Nuura har et ønske om at skabe netop glæde ved hjælp af lampernes udtryk, lys og design.

Sofie Refer, som er lysdesigner og er designeren bag lampeserierne er ikke kun populær i de danske hjem. Sofie har også vundet flere internationale priser for sine design. Hun har et dybt rodfæste i den skandinaviske designtradition og har en stor respekt og ydmyghed for naturen, og det at kunne se det smukke i den.
Dog er hun heller ikke bange for at udfordre de kvaliteter, som også findes i naturen. Hun har selv sagt følgende om hendes måde at kreere sine designs på.
” Jeg stræber efter at balancere enkelhed og storhed og skabe lys, der har et rent, men sanseligt udtryk.”

Refer har taget sin inspiration både fra sine dejlige barndomsminder og blomster. Med disse to ting i tankerne designede hun f.eks. lysekrone-kollektionen ved navn Apiales. Kollektionen er bestående af lysekroner med enten 9 eller 18 mundblæste glaskupler og kan vælges i flere farver, som blandt andet Satin Black.

Lampen består af en kappe, hvorfra der folder sig smagfulde og finurlige rør ud som ligner blomsterstilke og herfra skabes et smukt lys. Lampeserien Apiales egner sig godt til både hjemmet, men også til større steder som restauranter og hoteller.

Nuura & materialer

Nuura går ikke kun efter at skabe et sanseligt og æstetisk udtryk i deres lamper. Materialerne spiller også en stor rolle. Lamperne har kombinationer af glas og metal og det er tydeligt, at materialererne er af høj kvalitet.

Siden Nuura startede i 2017 er der siden da blevet skabt hele fire flotte lampeserier bestående af modellerne Anoli, Blossi, Liila og Miira. De tager alle sit udgangspunkt i lysekronen, hvilket kan ses i deres udvalg af deres andre lamper som for eksempel pendlen.

Se alle de flotte lamper fra Nuura online eller i vores butik på St. Kongensgade.