Brand

Fritz Hansen

Fritz Hansens historie går tilbage til 1872, hvor møbelsnedkeren med samme navn løser næringsbrev i København. I 1885 starter han egen virksomhed og starter produktion af møbler, som 2 år senere – med værksted på Christianshavn midt i København – er godt i gang.

Allerede her er det høje kvalitetniveau et stor del af varemærket – og det har man holdt ved lige siden.

I årene herefter løb meget vand gennem åen, og belysningsfirmaet Lightyears blev etableret i 2005 og opstod fra virksomheden “Horn Belysning”. Virksomheden stammede fra Aarhus og blev i 2015 en del af Fritz Hansen A/S.

Her produceres nu lamper af den velkendte høje kvalitet, til både privat og professionelt brug. Lamperne kombinerer tradition og innovation i moderne lamper, som derfor kan bruges i mange typer indretninger. Lamperne bliver produceret i meget robuste materialer som kobber, stål, glas og akryl, som sammen med det moderne og tidsløse design, giver lampen en lang levetid.

Lamperne fås i mere end 60 lande og bruges på hoteller, i forretninger og i private hjem verden over.

 

KAISER idell lamperne er også en del af Fritz Hansen

KAISER idell står for den oprindelige producent – Kaiser & Co., i’et kommer fra ide og Dell kommer fra designeren af lampen, Christian Dells efternavn. På den måde fandt man navnet til den tidsløse serie af lamper, som første gang blev lanceret i 1936. Denne blev Kaiser & Co.’s største succes.

Kaiser & Co. er en tysk virksomhed, som blev grundlagt i 1895. Kaiser & Co. producerede oprindeligt deres produkter i ”belysningsbyen” Neheim-Hüsten i det tyske Sauerland.

Kaiser & Co. blev tidligt internationalt anerkendt for virksomhedens belysning af kvalitet og deres innovative designs, som viste, at de havde en god fornemmelse for, at designe de rigtige produkter, på det rigtige tidspunkt.

 

Virksomheden Fritz Hansen samarbejder med mange dygtige designere som Cecilie Manz, Hans Sandgren Jakobsen & Jørn Utzon.

 

Se vores online udvalg af lamper fra Fritz Hansen

Se vores online udvalg af lamper fra Kaiseridell