Randers-dreng vender tilbage til det jyske

PRESSEMEDDELELSE, 29. april 2021

Efter at have brugt det meste af sit voksne liv omkring København, vender Randers-fødte og opvokset Mogens Lund retur til det jyske med ny international brandstore midt i Aarhus.

Mogens Lund fra Spotlight

Det lå næsten i kortene, at Mogens Lund fra Randers skulle blive fanget af noget med strøm, da han allerede som barn var med sin far, el-installatør Ingo Pedersen, på arbejde. Allerede i en ung alder kunne han derfor trække kabler og ledninger – og kendte forskel på watt og volt.

Det blev dog læretiden hos Louis Poulsen, der i bogstaveligste forstand tændte en interesse for lys hos Mogens.

Siden meldte nye udfordringer sig i et belysningsfirma med opgaver i København, og det betød, at Mogens i en alder af 20 år forlod sin barndomsby.

Endnu en mulighed bød sig til i København, før Louis Poulsen igen kaldte på Mogens og gav ham mulighed for at arbejde med lys til bl.a. Turning Torso i Malmø og Den Sorte Diamant i København. Her blev arbejdet med lysdesignere og arkitekter samtidig en del af hverdagen.

Hos Louis Poulsen mødte Mogens også sin ægtefælle, Malene – som han er gift med på 23. år og har to børn sammen med.

 

Foden under eget bord

Efter en længere årrække med arbejde indenfor belysning på forskellige niveauer, viste sig en ny mulighed i 2016. Den velrenommérede lysbutik Spotlight, midt i København, blev nemlig sat til salg – og det blev starten på endnu et eventyr.

Sammen med sin kone, Malene – og et stærkt hold af gode medarbejdere – blev der pustet nyt liv i Spotlight, der har en lang tradition for at rådgive om indretning med lys samt sælge det bedste indenfor belysning.

Butikken på St. Kongensgade blev renoveret og to webshops er siden kommet til også. Lamper.dk med et omfattende sortiment af lamper – og Spotlightshop.dk, der tilbyder eksklusive lamper, der er lidt ud over det sædvanlige. Disse drives fra kontor og lager i Solrød.

 

Corona ingen stopper for fremtidsplanerne

Selvom Covid-19 gjorde situationen usikker på mange måder, besluttede Mogens ikke at sætte farten ned ift planer om udvidelse. Han havde nemlig en drøm om at åbne i det jyske også – og da de rette lokaler dukkede op i Aarhus, skrev han under på lejekontrakten på Borggade 4 i Latinerkvarteret for at åbne Occhio Store by Spotlight.

Denne eksklusive brandstore – den allerførste af sin slags i Skandinavien – er skabt i samarbejde med det internationale lysbrand, Occhio. Occhio brandet hører til i premium-segmentet og er kendt for sine elegante designs samt unikke lysteknik.

”Med en central placering i Aarhus, kan vi nå geografisk bredt ud – og på den måde betjene vores kunder på bedste vis. Her får vi mulighed for at rådgive endnu flere om indretning med lys – og vi glæder os til at vise de mange muligheder Occhio tilbyder, siger Mogens Lund. Han fortsætter: ”Occhio Store by Spotlight henvender sig både til private kunder samt arkitekter og andre, der har interesse i at høre om Occhio løsninger på forskellige lysopgaver”.

Occhio Store by Spotlight åbnede midt i april, og Mogens er allerede begyndt at kigge i krystalkuglen efter det næste skridt på rejsen. Hvad det præcis bliver og hvilke baner, der spekuleres i, er han endnu ikke klar til at afsløre. Det lægger dog helt fast at Mogens fortsat vil holde fokus på en faglig stærk tilgang til belysningsbranchen.

 

Læs mere om Occhio‘s produkter hos Spotlight

Besøg Occhio Lighting

Se Occhio produkter på Spotlightshop.dk