Bliv Marketing Intern hos Spotlight

Spotlight søger en idérig og passioneret Marketing Intern / SoMe Praktikant, der kan spotte de gode historier og give dem liv. Én der har flair for det grafiske, kommunikation, content marketing, tekstforfatning, video og storytelling – og som samtidig kan kommunikere med dem, der sidder med historierne face to face.

Spotlight er et veletableret og velkendt belysningsfirma med både webshop, b2b og butikker i København og Aarhus med salg af belysning fra kendte designere og i høj kvalitet. Vores webshop har til huse i Solrød, hvor du primært skal arbejde, dog formentlig kombineret med dage i København og Aarhus.


Vi tilbyder

En spændende arbejdsplads hvor kundeservice, design og kvalitet er nøgleord samt et ungdommeligt team af gode kollegaer med passion for godt lys og den rigtige løsning. Vi har altid en professionel tilgang til arbejdet – men sætter også pris på en god stemning blandt kollegaer.

Praktikken er ulønnet og er af 4 måneders varighed. Vi er fleksible med start- og slutdato.

Dine opgaver vil have fokus på kommunikation på de sociale medier som Instagram, Facebook, Pinterest, Snapchat vsamt videreudvikling af vores blog og udsendelse af nyhedsmails. Derudover vil du være en del af teamet, der arbejder med SEO på vores websites. Du får derfor rig mulighed for at videreudvikle dine faglige styrker inden for online marketing – og afprøve nogle af de ting, du kan på papiret, i praksis.

 

Dine opgaver vil blandt andet omfatte

* Input til kampagner samt opdatering af vores sociale medier
* Planlægning af content på tværs af profiler/kanaler
* Content-creation – herunder tekst, grafik, foto og video
* Ansvar for fuld drift af en af vores instagram-profiler
* Opsætning af nyhedsbreve samt blog-indlæg
* Optimering af websites ift SEO

* Diverse kommunikative marketingopgaver

 

Vi forestiller os at du

  • Elsker at skrive og formidle
  • Er skriftlig stærk på både dansk og engelsk – samt har styr på tegnsætning
  • Kan arbejde selvstændigt med opgaver såvel som i samarbejde med andre
  • Er kvalitetsbevidst, grundig og har øje for de små detaljer
  • Følger med i de nyeste digitale trends
  • Har flair for det grafiske, så du kan både farvejustere et billede og redigere en video
  • Er i gang med en relevant uddannelse eller allerede er dygtig indenfor kommunikationsområdet, men gerne vil blive endnu bedre og have indblik i, hvordan kommunikation foregår i praksis i en virksomhed

Arbejdstid: fuldtid
Start: Aftales nærmere
Sted: Solrød

Vi holder løbende samtaler – så skynd dig at sende os din ansøgning!

Læs mere om Spotlight A/S på www.spotlight.dk eller besøg www.lamper.dk
– og send din ansøgning samt CV til:

Head of Ecommerce & Marketing, Malene Lund på malene@lamper.dk