Efter mere end 30 år i København udvider
kendt belysningsbutik nu midt i Aarhus

PRESSEMEDDELELSE, 28. april 2021

Den kendte belysningsbutik Spotlight har haft den samme placering i København i over 30 år. Nu har Spotlight også fået øjnene op for Aarhus – og har lige åbnet ny flot butik i latinerkvarteret på Borggade 4.

Kendt belysningsbutik udvider i Aarhus med Occhio Store by Spotlight

Mens mange firmaer har haft en svær tid under Corona, har Spotlight lagt nye planer for fremtiden. Her stod det klart, at Aarhus skulle være en del af denne.

Forskellige placeringer var i spil, inden valget faldt på Borggade 4 i latinerkvarteret. Nøglerne blev overdraget den 15. december – og dagen efter indførte regeringen lock-down, så alle butikker skulle holde lukket.

Under den tvungne nedlukning blev de helt tomme og rå lokaler forvandlet til en eksklusiv forretning i samarbejde med det internationale lysbrand Occhio – og selvom det ikke var muligt at åbne så hurtigt som håbet, er dørene nu slået op i Occhio Store by Spotlight. Det betyder samtidig, at Aarhus er den første by i hele Skandinavien med en Occhio brand store.

 

Er der fremtid i detailhandel

Skulle man få den tanke, at detailhandlen er ved at uddø – og at folk nu kun onlineshopper, kan man godt tro om igen. Efter genåbningen myldrer gaderne i Aarhus med mennesker, der ser ud til at nyde deres genfundne frihed trods fortsatte restriktioner.

Ligesom i butikken i København er det missionen at tilbyde kunderne en professionel rådgivning omkring indretning med lys fra den nye butik i Borggade. ”Med vores årelange og store erfaring på området, har vi fortsat en stor overbevisning om, at kunden har lyst til at fortsætte med at handle i fysiske butikker – for at opleve produktet, materialet og lyset samt drøfte sit næste projekt”, udtaler direktør Mogens Lund.

A new culture of light

Occhio brandet hører til i premium-segmentet og står for en ny lyskultur med intelligente og holistiske lyskoncepter. Med elegant design og imponerende lysteknik bliver det muligt at indrette hele bygninger med lys i den højeste kvalitet. Brugervenligheden er i top og de intuitive betjeningsfunktioner som “berøringsfri kontrol” eller “farvetone” gør lysoplevelsen unik.

”Hos Spotlight opfordrer vi de besøgende til at udtrykke deres individualitet gennem lys, og vi glæder os meget til at byde velkendte ansigter samt nye besøgende velkommen og introducere dem til Occhios lyskultur – for på den måde at give kunderne i den nye Occhio Store i Aarhus en øget livskvalitet gennem lys”, siger Mogens Lund. Han fortsætter: ”Vi er nemlig af den klare overbevisning, at vi i Aarhus også møder den bevidste forbruger, for hvem kvalitet i indretningen og hverdagen har stor betydning”.

 

Occhio Store by Spotlight henvender sig både til private kunder samt arkitekter
og andre, der har interesse i at høre om Occhio løsninger på forskellige lysopgaver

 

Læs mere om Occhio‘s produkter hos Spotlight

Besøg Occhio Lighting

Se Occhio produkter på Spotlightshop.dk